velkommen
Jeg kombinerer en høj jordemoderfaglighed med min instruktøruddannelse i Smertefri Fødsel, så du får redskaberne til den bedste fødsel for dig og dit barn!
”Her lærer man ikke om at føde – her lærer man at føde.”
Er du gravid og søger fødselsforberedelse? Vil du i proces og forvandle:
Så er du kommet til det rigtige sted! Jeg er jordemoder og instruktør i Smertefri Fødsel, og kan tilbyde dig konkrete kropslige og mentale teknikker, så du står stærkt rustet til fødslen. Jeg kan også tilbyde dig klargørende samtaler, efterfødselssamtaler og private jordemoderkonsultationer.
Mange sammenligner en fødsel med at løbe en maraton. En maraton og en fødsel er en ekstrem kropslig og mental udfordring. Du ville aldrig begive dig ud på en maraton uden træning: Det samme bør gælde fødslen.
Fødslen sætter markante spor i forældreskabet. Kommer I styrkede ud af fødslen, har I meget større overskud til at fokusere på tilknytningen til jeres barn, amning og familiedannelse. En god fødsel betyder noget for jer og jeres barn resten af livet.
Ved at træne forskellige konkrete, kropslige og mentale teknikker, vil du og din partner blive rigtig godt rustet til at gå ind i fødselsarbejdet. I får vished for, hvordan I arbejder jer igennem fødslen ve for ve. Du vil opleve en mere aktiv fødsel med mindre angst, mere kontrol og færre smerter.
Al fødselsforberedelse er godt. Men noget er bedre end andet. En af mine kursister sagde efter kurset: ”Her lærer man ikke om at føde, her lærer man at føde.”
Min tilgang til fødselsforberedelse er konkret og pragmatisk. Enten-eller findes ikke. Det, du får med fra mig, går fint hånd i hånd med alt andet, du kan blive tilbudt på fødestuen. Men rigtig mange får slet ikke brug for andet end teknikkerne fra min forberedelse. Slår fødslen et sving og du bliver forpint trods teknikkerne, er det jo skønt, at en epiduralblokade (rygmarvsbedøvelse) findes. Men det er ærgerligt og unødvendigt at det skal være førstevalg, fordi du ikke er forberedt.
Frygt og angst opstår, når du mangler tiltro til dine evner og mangler redskaber til at tackle fødslen:
Rigtig mange kursister fortæller, at de starter kurset med at være angste for uvisheden om fødslen og slutter med at glæde sig: Kom an fødsel!
Læs hvad kursisterne siger om at føde med den bedste fødsel
Vælger du fødselsforberedelse hos den bedste fødsel vælger du at være nysgerrig overfor kroppens fantastiske muligheder og styrke.
Har du allerede valgt, vil jeg ønske dig tillykke med, at du har valgt at tage ansvaret for din fødsel på denne måde.
Held og lykke med din forberedelse og din fødsel!
Grundkurset løber over 4 moduler og en efterfødselscafé
Med et grundkursus hos den bedste fødsel får du ejerskab til din fødsel.
De 12 timer er fordelt på fire moduler. Det tredje modul er med din partner og varer tre timer, de øvrige moduler og efterfødselscafeen varer to timer.
Kurset veksler mellem praktiske øvelser, teori og træning.
Den overordnede tankegang i grundkurset er, at du på hvert modul lærer en-to teknikker, som du indøver og træner 15 minutter dagligt under kurset efter lydfiler, som er en del af kursusmaterialet. Lydfilerne gør det nemmere at træne og lettere at bevare motivationen til træningen. De første par uger øver du efter flere lydfiler ca. 25 minutter dagligt.
Når kurset er slut, kan du nøjes med at træne 15 minutter dagligt efter en lydfil. Der skal være minimum fire uger og gerne fire-seks uger efter endt kursus til træning frem til fødslen. Det er nemlig TRÆNINGEN, der giver den stærke effekt af denne form for fødselsforberedelse.
Efter tre-fire ugers træning er teknikkerne så indøvede, at de fungerer som en slags betinget refleks: Teknikkerne sidder i kroppen, som derfor ved, præcis hvad den skal, når den første ve melder sig.
Jeg lægger vægt på, at der maks. er otte-ti kursister på hvert hold, at der er god tid og plads til spørgsmål og svar – og at de dumme spørgsmål findes ikke.
Rigtig mange gravide har evalueret, at de er blevet overraskede over at lære, hvor stor indflydelse de reelt har på de beslutninger, der træffes undervejs i graviditeten og i fødslen. De har følt sig godt klædt på til at få indflydelse på, hvad de vil og ikke vil under deres fødsel. Du skal naturligvis gå efter at få den bedste fødsel og det kan jeg give dig, fordi jeg er jordemoder og har et indgående kendskab til fødsler.
Du evaluerer kurset og mig som underviser efter kursets slutning m.h.p. forbedringspotentiale for metoden og mig. Jeg opfordrer dig til at sende mig en fødselsberetning efter fødslen, hvor du fortæller, hvad forberedelsen har betydet for dig og hvordan det virkede for dig i fødslen. Evalueringen behandles helt fortroligt.
Efterfødselscafe:
Når alle på holdet har født, inviterer jeg til en to-timers efterfødselscafe for dig og dit barn. Her får alle mulighed for at fortælle om, hvordan fødslen og tiden efter fødslen er gået.
På efterfødselscafeerne hører jeg den ene stærke og stolte beretning efter den anden. Selv fødsler, der ikke nødvendigvis er gået som håbet, har alligevel været en god oplevelse med kontrol, tryghed, glæde og overskud.
Der er stor opbakning til cafeerne, og det særligt skønt for mig at mødes med alle igen. Det er rigtig vigtigt for mig at høre, hvad kurset og teknikkerne har betydet for dig/jer og det er rigtig vigtigt, at du får fortalt din helt unikke fødselshistorie og hører andres. Det er også vigtigt, at du får mulighed for at stille spørgsmål til fødslen og tiden efter fødslen. Har fødslen været svær, har jeg mulighed for at tilbyde dig en ekstra samtale. Se mere under andre tilbud.
Velkomst – fødsel – afspændingsøvelse – to teknikker
Ved Modul 1 mødes hele holdet (otte-ti kursister). Jeg glæder mig til at møde dig og høre om, hvorfor du har valgt denne form for forberedelse og hvad du forventer at få ud af kurset. Du får viden om mig og min jordemoderfaglige baggrund for at undervise og viden om, hvad denne fødselsforberedelsesmetode går ud på.
Vi gennemgår fødslen på en enkel og overskuelig måde, så du har den nødvendige viden om, hvad der sker undervejs. Vi laver en enkel øvelse, hvor du får en helt klar, kropslig forståelse af, hvad afspænding betyder for dig generelt, men især i det udfordrende fødselsarbejde.
Uden forberedelse og træning vil du helt instinktivt spænde op og modarbejde kroppens arbejde i fødslen. Men du kan vælge at gøre noget andet, og det lærer du med denne øvelse.
Herefter går vi i gang med de første to teknikker, der skal læres og indøves: Kombinationsafspændingen og en overfladisk, tempofyldt vejrtrækning, kaldet laboro.
Kombinationsafspændingen er en kropslig øvelse, hvor du bliver meget bevidst om din krop og hvordan du kan spænde og afspænde kroppens muskler – eller blive bevidst om hvilke muskler, der er tændte (spændte) og hvilke, der er slukkede (afspændte). Efter tre-fire ugers træning vil du være klar på, at den eneste spændte muskel under fødslen, er din livmoder. Det betyder, at du vil arbejde med kroppen, blive mindre smertepåvirket og bruge meget mindre energi under fødselsarbejdet, og dermed have større overskud til at tage imod dit barn.
Laboro er en overfladisk, tempofyldt vejrtækningsteknik. Når du når til fødslen er din livmoder vokset fra størrelsen af knyttet hånd til at være kroppens største muskel. Når den trækker sig sammen i fødslen (en ve) opleves det som en kraftig smertestimuli. Med en overfladisk vejrtrækning (laboro) forhindrer du, at vejrtrækningsmuskelen diafragma lægger et stort pres på den i forvejen spændte og ømme livmoder under fødslen. Det forhindrer du ikke, hvis du bruger dybe vejrtrækninger under veen som de fleste jordemødre instruerer i under fødslen. Uden pres på livmoderen oplever du færre smerter. Flere af mine kursister har haft overskud til at afprøve både den dybe og den overfladiske vejrtrækning under fødselsarbejdet og oplever markant flere smerter ved den dybe vejrtrækning. Med laboro undgår du også at lægge et unødigt pres på de mange nerveender ved kønsbenet og i lænden, hvilket vil reducere smerteoplevelsen i fødslen markant.
Med laboro får din livmoder lov til at arbejde i fred og ro mens du forsyner livmoderen og dit barn med ilt og næring. For den uøvede er det en meget anstrengende måde at trække vejret på, men efter tre-fire ugers træning vil du kunne bruge laboro i det meste af fødslen uden at blive anstrengt og udmattet.
Hormonlære – presseteknik – bristninger – smerter – ønskeliste
Ved Modul 2 arbejder vi med de udfordringer, der kan være opstået under træningen hjemme. Herefter arbejder vi med hormonlære. Uden hormoner i kroppen ingen fødsel og jo flere af de gode hormoner, du har i kroppen, jo bedre veer og bedre fødsel får du. Jo bedre hormon-flow, jo større er chancen for, at fødslen ikke går i stå og for, at du ikke får brug for et ve-stimulerende drop og medicinsk smertelindring.
Derfor er viden om kroppens hormoner under fødslen enorm vigtig og det er endnu mere vigtigt, at du ved, hvad du selv kan gøre for at optimere de gode velvære-, smertestillende- og ve-stimulerende hormoner under fødselen og holde hormonet adrenalin på afstand, som skabes af frygt, angst og panik og som modarbejder de gode hormoner.
Presseperioden i fødslen starter med en kraftig refleks til at presse, der er svær at stå imod. Den kan sammenlignes med den refleks, kroppen oplever, når du skal kaste op. Du skal vide noget om presseteknik til pressefasen og her indøver vi en særlig pres og giv slip-teknik og taler om forskellige måde at presse på, der kan være mere eller mindre gunstige for barnet, der er under hårdt pres i presseperioden.
Presseteknikken træner du ved aktivt at give slip og lægge et dirigerende pres på toppen af livmoderen og dermed understøtte den kraftige refleks, presseveen udgør.
De fleste fødende har en stor frygt for at gå i stykker (briste) i huden og i bækkenbundsmusklerne under fødslen. Vi taler om, hvorfor du ikke skal frygte at gå i stykker, hvad du selv kan gøre for at minimere bristningen under fødslen, hvilke fødestillinger, der beskytter mod bristning og hvad jordemoderen gør for at forhindre, at du brister under fødslen.
Vi skal snakke og afprøve forskellige fødestillinger og snakke om, hvilke fødestillinger, der er mest optimale for at barnet får bedst plads til at rotere ned gennem dit bækken.
Smerteoplevelsen i fødslen er oftest det, der fylder mest for dig som gravid. Men fødslen er meget andet end smerter. Vi taler om, hvad der påvirker vores syn på fødslen, når vi taler smerter og hvordan du kan forberede dig optimalt, konkret og kropsligt på at arbejde dig igennem fødslen ve efter ve uden at blive grebet af angst og panik. Det handler om mental og kropslig håndtering af smertesignalet i fødslen. Den viden vil betyde, at du vil begynde at glæde dig til fødslen, hvis du tidligere har frygtet den på grund af smerterne.
Tryghed forud for fødslen og tanker om, hvad der er vigtigt for dig og din partner og hvad I selv kan gøre i fødslen, er vigtig viden for den jordemoder, der skal støtte dig i fødslen. Vi taler om elementer, der kan indgå i din ”ønskeliste” eller i dine håb for og tanker om fødslen.
Du får tiltro til dine evner med dine mestringsstrategier, som vil være stærkt angstreducerende og et middel til at få ejerskab til din fødsel.
Du og din partner bliver ikke stillet en smertefri fødsel i udsigt. Du skal forvente et hårdt, koncentreret fødselsarbejde – men et arbejde du er stærkt rustet til at udføre.
Glæd dig! Der er stor forskel på at se din fødsel som ulidelig smertefuld eller en, du får ejerskab til og kontrol over, ved at klargøre dig både i forberedelsen og i fødslen.
Vi slutter Modul 2 af med at høre om, hvorfor din partner også skal glæde sig til Modul 3.
Velkomst – fødslens hormonlære – partnerstøtte – film – partners corner
Modul 3 er for dig og den partner, du skal have med til din fødsel. Her er der specielt fokus på partneren og især fokus på, hvad partneren kan gøre for at arbejde sig gennem fødslen sammen med dig som en aktiv og tryg part i fødslen. Det er mit mål, at din partner med dette modul er rustet til at være den bedste fødsels-coach for dig og aktivt tager ansvar for den bedste fødsel sammen med dig.
Partneren skal høre lidt om baggrunden for fødselsforberedelsesmetoden, og mig som underviser. De fleste partnere er også meget interesseret i at vide, hvad jordemødrene på fødegangen tænker om denne måde at forberede sig på. Det ved jeg meget om!
Vi gennemgår fødslen kort igen, så partneren ved præcist, hvad der sker før, under og efter fødslen. Vi taler om, hvorfor og hvornår I skal ringe til jordemoderen og tage af sted til fødeafdelingen.
Vi taler også om, hvilke teknikker der indgår i forberedelsen. Du demonstrerer laboro-teknikken, du har øvet, for partneren. Partneren skal lave en kort og ufarlig øvelse (som du prøvede på Modul 1), der klart viser, hvorfor det er så vigtigt at, du er afspændt under fødslen.
Vi gennemgår ”kroppens apotek” igen, for at partneren ved, hvad han/hun kan gøre for at booste de gode hormoner under fødslen og holde det hormon, der hæmmer fødselshormonerne, på afstand. Partneren skal have hands on viden, og lære vigtige redskaber at kunne benytte over for dig, så du støttes og smertelindres mest muligt, slapper godt af, undgår angst og panik, og får fremmet de gode hormoner under fødslen. Din partner får redskaber med sig, der kan være med til at sikre et godt hormon-flow og dermed en god fremgang i fødslen.
Vi ser en 20 minutters helt udramatisk film om et par, der har gået til samme fødselsforberedelse og føder med en lignende metode. Vi ser hvilke forhindringer parret møder undervejs, hvordan de tackler dem, hvordan teknikkerne fungerer, og hvilken enorm effekt, de har i praksis.
Jeg vil gerne skabe et rum, der er partnernes helt eget. Efter filmen får jeres partnere derfor mulighed for at tale alene sammen med mig et kvarter. Er der flergangsfødende på holdet, hører vi om deres gode erfaringer, og vi taler om, hvad der er særligt vigtigt at være opmærksom på før, under og efter fødslen. De gode råd udleveres på et ark til baglommen til partneren.
Læs eventuelt kapitel 10 i Anja Bays bog Smertefri fødsel Anja Bay metoden om Fødselshjælperen.
Mentale teknikker – amning – igangsættelse – efterfødselscafe
Vi starter Modul 4 med at høre hvordan tilbagemeldingerne fra partneren har været. Herefter gennemgår vi mentale teknikker til brug i fødslen. Mentaltræning er kendt og flittigt brugt af elitesportsudøvere, der skal præstere og mestre en ekstrem stor, kropslig udfordring, som fødslen også er. Du får mulighed for at afprøve forskellige, mentale teknikker for at få en oplevelse af, hvad der kunne være ideelt for dig. Det er nemlig meget forskelligt, hvad der fungerer for den enkelte gravide og fødende. Mentaltræningen er et redskab, du kan anvende under hele fødslen, men måske især når du er allermest udfordret i den sidste del af fødslen – der hvor du ikke har lyst til at være med mere og gerne vil stoppe!
Amningen efter fødslen kan være udfordrende. For nogle mødre fungerer det let og ukompliceret, men de fleste har nogle udfordinger i starten. Skal vi overhovedet amme og hvorfor/hvorfor ikke? Hvad er det, der kan være svært? Hvorfor er amning bedre en flaskeernæring for den nyfødte og for moderen? Hvad optimerer dit ammeforløb og hvad kan du og din partner gøre for at amningen lykkes og hvad nu, hvis amningen slet ikke lykkes? Hvordan ved du, om dit barn får nok at spise og hvad er trivselstegn hos dit barn?
Igangsættelse af fødslen kan komme på tale, hvis du fx går lang tid over termin. Hvad har du brug for at vide om en eventuel igangsættelse af fødslen? Hvorfor sætte en fødsel i gang og hvordan? Er nogle igangsættelsesmetoder mere nænsomme overfor din krop og dit barn? Hvad betyder det for fødslen og hvad betyder det for dig og for din oplevelse af smerte og smertelindring under fødslen? Har du selv indflydelse på beslutningen om igangsættelse? Alle disse spørgsmål bliver besvaret og du vil bliver mere klar på, hvordan du kan forholde dig til en eventuel igangsættelse af fødslen.
Efter Modul 4 går du fra en mekanisk indlæring af hver enkelt teknik til et integreret øvelsesprogram, som du træner dagligt: Det er TRÆNINGEN som giver forskellen i effekten mellem denne form for fødselsforberedelse og andre.
Som en af mine kursister sagde: ”Her lærer man ikke om at føde, her lærer man at føde.” Et stort og vigtigt skridt mod den bedste fødsel!
Er der mere end fire-seks uger til din termin, kan du med fordel holde en pause og så give den fuld gas med træningen, når der er en måned til din termin.
Start 8/1/21
8/1 kl. 15.00-17.30
15/1 kl. 15.00-17.00
22/1 kl. 15.00-18.00
29/1 kl. 15.00-17.30
Start 5/3/21
5/3 kl. 15.00-17.30
12/3 kl. 15.00-17.00
19/3 kl. 15.00-18.00
26/3 kl. 15.00-17.30
Start 7/5/21
7/5 kl. 15.00-17.30
14/5 kl. 15.00-17.00
28/5 kl. 15.00-17.30
4/6 kl. 15.00-17.30
Start 31/1/21
31/1 kl. 18.30-21.00
9/2 kl. 18.30-20.30
21/2 kl. 18.30-21.30
2/3 kl. 18.30-21.00
Start 5/4/21
5/4 kl. 18.30-21.00*
13/4 kl. 18.30-20.30
20/4 kl. 18.30-21.30
25/4 kl. 18.30-21.00
*2. påskedag
Start 1/6/21
1/6 kl. 18.30-21.00
8/6 kl. 18.30-20.30
15/6 kl. 18.30-21.30
22/6 kl. 18.30-21.00
PRIS
Et grundkursus koster 2395 kr.
Prisen dækker undervisning, arbejdshæfte, lydfiler og økologiske snacks og drikkevarer.
Er du medlem af sygeforsikringen Danmark kan du opnå 30% refusion, fordi jeg er jordemoder. Læs om reglerne for refusion her.
Herunder kan du booke et grundkursus. Når jeg har modtaget din booking, får du en bekræftelsesmail. Heri vil du finde oplysninger angående betaling og forretningsbetingelser. Først når du har betalt og accepteret betingelserne er din booking gyldig, og du vil få en velkomstmail med praktiske oplysninger m.m.
Jeg hedder Gitte Thetmark, er udøvende jordemoder og har en årelang og indgående viden om fødsler – både før, under og efter. Desuden er jeg certificeret instruktør i fødselsforberedelse med metoden Smertefri Fødsel, som jeg har undervist i gennem de seneste fem år i Silkeborg, Skanderborg og Horsens, og siden 2017 også i Århus. Jeg er efteruddannet i fødselsangstsamtaler og efterfødselssamtaler – og selv mor til tre.
Min ambition er at give dig den bedste fødsel!
En fødsel er et udfordrende arbejde, som du skal forberede dig på. Viden er ikke nok. Det er kroppen, der skal føde og derfor handler det om at skabe sammenhæng mellem hoved og krop i forberedelsen: At forberede dig både mentalt og kropsligt og få viden og vished og træne, så du aktivt, konkret og trygt kan arbejde med veerne og smertesignalet i kroppen under fødslen.
Ved mine egne tre fødsler og i mit arbejde som jordemoder har jeg i den grad oplevet at mangle redskaber til at gå ind i det udfordrende fødselsarbejde. Men i flere år har jeg assisteret ved fødsler med gravide, som jeg har oplevet var rustet til fingerspidserne, fordi de havde taget kurset i Smertefri Fødsel. Derfor har jeg videreuddannet mig i denne metode for at kunne give dig en konkret, mental og kropslig forberedelse og den bedste fødselsoplevelse.
Som jordemoder har jeg oplevet, at de par, der har forberedt sig med metoden, mestrer deres fødsel på en imponerende måde: De har ejerskab over deres fødsler, tager ansvar under fødslen og arbejder roligt, målrettet og fokuseret med fødslen. De lader det ikke være op til jordemoderen at få en god fødsel. Jeg føler mig faktisk ofte overflødig på stuen. Flere kursister har også udtalt, at det har været vigtigere at deres partner var der for dem end jordemoderen.
Det er da fantastisk!
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte mig.
Læs fødselsberetninger fra tidlige kursister
Kom og hør om fødselsforberedelse ved den bedste fødsel
En god fødsel betyder noget for dig og dit barn. Resten af livet!
Foredraget introducerer dig til grundkurset og det individuelle kursus, som er de to kursustilbud, jeg udbyder p.t.
Foredraget er ikke et kursus, men en appetitvækker til dig, der overvejer et af mine kurser, og vil vide, hvad kurset kan gøre for dig/jer.
Jeg er uddannet jordemoder og certificeret instruktør i Smertefri Fødsel. Min fødselsforberedelse handler om kropslige og mentale mestringsstrategier.
Foredraget sætter fokus på, hvor meget du selv kan håndtere smerte ved at påvirke smertesignalet og dermed blive aktiv i fødselsarbejdet med en konkret tilgang til fødslen.
Foredraget handler også om, hvordan du kan forvandle fødselsangst og bekymring til positive forventninger til din fødsel og til fødselsglæde.
Vil du have den bedste fødselsoplevelse og have ejerskab over din fødsel, så er det en rigtig god ide allerede nu at betragte fødslen som en maraton. Både en maraton og en fødsel kræver forberedelse og træning for at bliver gennemført med glæde og overskud.
Smertesignalet i en fødsel er ekstremt manipulerbart og i fødslen handler det om at manipulere smertesignalet og give slip i kroppen, så du arbejder med og ikke mod kroppen i fødslen. Du kan lære at få kontrol over smertesignalet, så du ikke behøver at lide passivt under det.
Synet på fødslen har ændret sig ekstremt gennem årene. Jo mere kultiverede mennesker, vi har udviklet os til at være, desto mere komplicerede og unaturlige er fødslerne og synet på dem blevet. Jeg vil gerne være med til at ændre dit syn på fødslen til at blive ukompliceret og naturligt, så du kan glæde dig til fødslen!
En fødsel er meget mere end smerte. Med en konkret kropslig og mental forberedelse kan du få tillid og tiltro til, hvad din krop kan og dermed reducere eventuel fødselangst og risikoen for at gå i panik i fødslen.
Til foredraget inviterer jeg en tidligere kursist, der har født, til at fortælle om, hvad kurset betød for hendes graviditet og fødsel.
Når du går fra foredraget, har du basis for at vælge, hvilket kursus, der passer dig/jer i forhold til termin og til dit/jeres behov. Og du, din partner og eventuelle fødselshjælpere kan stille alle de spørgsmål, I kan komme i tanker om.
Foredraget introducerer til kurserne, mens det er på selve kurset, du lærer teknikkerne.
Husk at tilmelde dig foredraget i god tid.
Jeg glæder mig til at se dig/jer!
GRATIS FOREDRAG 2020:
ÅRHUS: 13/2, kl. 19-21: Standparken 6, 8000 Århus C.
TILMELDING
Søger du ekstra støtte eller et individuelt tilpasset kursus, så se her
Hvis du ikke er til holdundervisning, har særlige behov eller blot har et ønske om dit eget forløb sammen med din partner i dit eget hjem eller hos mig, har du mulighed for at vælge et individuelt kursus, der er tilpasset jeres særlige behov. Der er også mulighed for at gå sammen med en eller flere venner og lave et mindre hold hjemme hos jer.
Med et individuelt kursus får du ejerskab til din fødsel og muligheden for at skabe den bedste fødsel. Du får indholdet fra grundkurset og personlige rådgivningstimer, hvor du træner sammen med mig. Dermed kan du være sikker på, at du har indøvet teknikkerne korrekt og får gode råd til det, der måtte være udfordrende for dig. Du er meget velkommen til at invitere din partner med til rådgivningen, hvis I vil instrueres som par.
Der skal være minimum fire uger og gerne fire-seks uger mellem kursets sluttidspunkt og din termin, så der er god tid til træningen, som er det, der giver den stærke effekt ved denne forberedelse.
Kurset veksler mellem praktiske øvelser, teori og træning.
Indholdsmæssigt får du det samme som ved et grundkursus, blot i en mere koncentreret form:
Efter tre-fire ugers træning er teknikkerne så indøvede, at de vil fungere som en betinget refleks, så kroppen ved præcis, hvad den skal gøre, når den første ve melder sig.
Jeg lægger vægt på, at der er god tid og plads til spørgsmål og svar og understreger, at de dumme spørgsmål ikke findes.
Du er velkommen til at kontakte mig med spørgsmål i perioden mellem kursets slutning og din termin.
Rigtig mange gravide har evalueret, at de er blevet overraskede over at lære, hvor stor indflydelse de reelt har på de beslutninger, der træffes undervejs i graviditeten og i fødslen. De føler sig godt klædt på til i højere grad at få indflydelse på, hvad de vil og ikke vil i deres fødsel.
Du skal naturligvis gå efter at få den bedste fødsel og det kan jeg give dig, fordi jeg er jordemoder og har et indgående kendskab til fødsler.
Du evaluerer kurset og mig som underviser efter kursets slutning med henblik på forbedringspotentiale for metoden og mig. Jeg opfordrer dig til at sende mig en fødselsberetning efter fødslen, hvor du fortæller, hvad forberedelsen har betydet for dig og hvordan det virkede for dig i fødslen. Evalueringen behandles fortroligt.
Du er velkommen til at deltage i en efterfødselscafe, jeg jævnligt afholder med de, der har taget grundkurset på hold. Her mødes alle og får mulighed for at fortælle om, hvordan fødslen og tiden efter fødslen er gået. Der er stor opbakning til cafeerne, fordi det er vigtigt at få fortalt sin fødselshistorie og høre andres, og det er en stor glæde for mig at lytte med. Det er også vigtigt at du får mulighed for at stille spørgsmål til fødslen og tiden efter fødslen.
På efterfødselscafeerne hører jeg den ene stærke og stolte beretning efter den anden. Jeg hører om fødsler, der ikke nødvendigvis er gået som håbet, men alligevel har været en god oplevelse med kontrol, tryghed, glæde og overskud.
Det giver dig glæde og stor tryghed at træne, mestre og være sikker på, at det her skal din krop nok tage sig af og klare!
Et individuelt kursus koster 3350 kr.
Medlemmer af Sygeforsikringen Danmark kan opnå 30% refusion, fordi jeg er jordemoder. Læs mere her
Hvis du tidligere har taget et grundkursus eller et individuelt kursus hos mig og er gravid og skal føde igen, har du næppe brug for et helt kursus igen?
Du har indøvet teknikkerne tidligere og har født og har derfor brug for et kort genopfriskende kursusforløb for igen at blive konkret, kropsligt og mentalt klar til din næste fødsel.
Brush-up-kurset er et 2 timers kursus. Er der flere gravide, der har brug for et kursus samtidigt, mødes vi på et hold, men som oftest vil der være tale om 1:1 undervisning privat hos mig.
Vi gennemgår fødslen, så du præcis ved, hvad der sker undervejs.
Vi genopfrisker de mentale og kropslige teknikker, som du har øvet 14 dage, inden vi mødes, så du ved, hvad dine udfordringer er denne gang og kan føle dig sikker på, at du får dem indøvet korrekt. Med træningen ruster du igen din krop og psyke til at være klar til at arbejde dig gennem det udfordrende fødselsarbejde ve for ve. Denne gang vil fødslen typisk gå hurtigere end sidste gang og du vil derfor være udfordret på en anden måde end ved sidste fødsel.
Vi gennemgår hormonlæren – kroppens eget apotek, så du ved, hvad du og din partner kan gøre for at booste de gode hormoner under fødslen og holde adrenalinet på afstand. Dermed sikrer du dig mest mulig kropslig og mental velvære og et godt flow i fødslen.
Vi genopfrisker de gode råd fra partnermodulet, så du påny kan klæde din partner på til at støtte dig optimalt i fødslen.
Du bliver stillet overfor mange valg i graviditeten og i fødslen. Fødslen er jeres og betyder noget for jeres familie resten af livet. Derfor skal du klædes godt på til at kunne træffe de valg, der er de helt rigtige for dig/jer.
Og selvfølgelig er der plads til, at du kan få svar på alle mulige spørgsmål, du måtte have denne gang, fordi du har været i Fødeland tidligere.
Der skal være minimum 4 uger til træning inden din termin. Du skal gerne have hørt introduktionen til lydfilerne og have øvet kombinationsafspændingen og laboro 1 uge, inden vi mødes.
Et brush-up-kursus koster 950 kr. Ring eller skriv til mig for yderligere aftale.
Medlemmer af Sygeforsikringen Danmark kan opnå 30% refusion, fordi jeg er jordemoder. Læs mere her
Så har du brug for en samtale, hvor du får sat ord på og bearbejdet dine følelser og din fødselsoplevelse. Det er aldrig for sent at få en god fødsel!
En eller flere samtaler kan give dig afklaring om, hvad du kan forvente til fødslen eller hvad der rent faktisk er sket under din fødsel. Den kan vende angst til glæde, lette dig for eventuel skyldfølelse og give dig mening og sammehæng i det, der skal ske eller er sket i fødslen.
Udover samtalen om fødselsangst og den svære fødsel vil jeg anbefale dig at vælge en fødselsforberedelse, hvor du får konkrete redskaber til at håndtere fødslen. Redskaber du kan indøve og træne forud for fødslen.
Jeg er uddannet jordemoder, certificeret instruktør i Smertefri Fødsel, og er efteruddannet i fødselsangstsamtaler og efterfødselssamtaler. Mit bedste bud til dig er en konkret fødselsforberedelse, fordi konkrete redskaber reducerer angsten og øger din tiltro og tillid til at du kan klare fødselsarbejdet. Mange af kursisterne starter kurset med stor fødselsangst og ender med at glæde sig til fødslen.
Flergangsfødende vender tilbage efter fødslen og beretter, at ”sidste gang blev jeg slæbt efter hesten, denne gang sad jeg i sadlen.” Sikke en sejr!
Har du allerede haft en samtale med den jordemoder du går hos eller har født med, kan du have brug for yderligere samtaler hos en jordemoder, der også er terapeut. Her vil jeg kunne hjælpe med en henvisning til den rette.
Jeg arbejder til dagligt på fødegangen i Horsens, og har tidligere arbejdet på fødegangen i Skejby og Silkeborg. Jeg har taget kurser i samtaler med kvinder, der har det svært på grund af fødselsangst og svære fødselsforløb hos Bente Nørgård (jordemoder, massage- og psykoterapeut) og Benthe Dandanell (jordemoder og psykoterapeut) og har stor erfaring med disse samtaler.
Jeg arbejder også som privatpraktiserende jordemoder, hvor jeg tilbyder samtaler omkring fødselsangst, bearbejdning af svære fødselsforløb og tilbyder konsultationer samt fødselsforberedelse i Skanderborg, Silkeborg og Horsens.
Pris pr. samtale 850 kr.
Jeg tilbyder jordemoderkonsultation på dine/jeres præmisser:
Ring eller skriv til mig for yderligere aftale.
Pris for 60 minutter 850 kr.
Et gavekort til ”den bedste fødsel” er den bedste gave, du kan ønske dig eller give.
Gavekortet kan udstedes til det, du måtte ønske: Et helt kursus, som kan være et grundkursus, et individuelt eller et brush-up kursus eller blot en del af et kursus.
Du kan også få gavekortet udstedt til en samtale før fødslen, en efterfødselssamtale, eller til en jordemoderkonsultation eller til en del af samtalerne.
Du kan læse om de enkelte tilbud og priser her på hjemmesiden.
Skriv til mig direkte her på hjemmesiden eller på mail gitte@denbedstefoedsel.dk og fortæl mig om dit behov og størrelsen på gavekortet, så vender jeg tilbage snarest muligt.
Når jeg har modtaget din indbetaling, udsteder jeg gavekortet og sender det til dig. Herefter sender gavemodtageren en mail med gavekort-nummer, navn, adresse og terminsdato til gitte@denbedstefoedsel.dk, og så vender jeg tilbage med et foreslag til kursus eller samtale i Silkeborg, Skanderborg eller Horsens.
Gavekortet er gældende 9 mdr. fra og med bestilling.
Du kan læse om de enkelte tilbud og priser her på hjemmesiden.
Med et grundkursus hos den bedste fødsel får du:
Frygt og angst opstår, når du mangler tiltro til dine evner og mangler redskaber til at tackle fødslen:
Held og lykke med din forberedelse og din fødsel – den bedste fødsel!
>
>
>
Mine kurser henvender sig til alle gravide, der gerne vil have den bedste fødsel.
>
>
>
Der er videnskabelig dokumentation for at fødselsforberedelse virker. Det viser et nyt dansk studie blandt knap 1.200 førstegangsfødende på Skejby Sygehus i Århus.
“Konklusionen er, at kvinder tilsyneladende bliver bedre til at håndtere deres første fødsel, hvis de har fået fødselsforberedelse. De har en bedre fornemmelse for, om fødslen er ved at gå i gang, og kommer i højere grad først hen på fødeafdelingen, når de er i aktiv fødsel”, siger Rikke Damkjær Maimburg, jordemoder og ph.d. ved afdeling for epidemiologi ved Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for undersøgelsen.
Forskningen viser, at en god forberedelse giver en bedre og mere positiv fødselsoplevelse. Den fødende er mere tryg ved at være hjemme, kommer senere ind på fødegangen og får derfor et kortere ophold.
Forskningen viser også, at behovet for medicinsk smertelindring reduceres og at der er færre indgreb fx i form af rygmarvsbedøvelse (epiduralblokade) i fødslen, som øger risikoen for endnu flere indgreb som ve-stimulation og sugekop.
Da jeg læste til jordemoder, hørte jeg det meget bizarre udsagn fra min underviser, at kvinder ville føde meget bedre, hvis de fik skåret hovedet af, og at det var et problem, at kvinder ville have så meget kontrol under fødslen.
Kontrol under fødslen er bestemt ikke negativt, det handler om at have brugbar kontrol. For der er ingen tvivl om, at vores tanker og manglende kropsbevidsthed kan være en stor hindring for det gode flow i fødslen. Og negative tanker, frygt og anspændthed påvirker oxytocinet negativt – det hormon, der skaber veer i fødslen, som smertelindrer dig og sørger for god fremgang i fødslen.
En indøvet kropslig og mental kontrol overfor den uvished, der er forbundet med fødslen, giver dig tillid, tryghed og vished for at din krop nok skal klare det udfordrende fødselsarbejde, og at det kan blive en god fødsel, selvom den går anderledes, end du havde forestillet dig.
Der findes mange former for fødselsforberedelse og alt er bestemt ikke lige godt og brugbart. Jeg vil anbefale dig at vælge:
En fødselsforberedelse der ikke kun fodrer dit hoved med viden, men også kroppen med konkrete redskaber. At skabe forbindelse mellem hoved og krop og forberede dig både mentalt og kropsligt, er første skridt mod den bedste fødsel!
Held og lykke med forberedelsen.
>
>
>
>
>
Jeg anbefaler, at der er minimum fire og gerne fire-seks uger mellem kursets slutning og din termin.
Er der meget længere tid, starter du faktisk før, du helt er klar til at forholde dig psykologisk til fødslen (27.-28. uge) og det kan være svært at bevare motivationen til den daglige træning, som er det, der giver effekten af denne forberedelse.
Har du et stort behov for at starte tidligt, kan du naturligvis vælge det, holde en pause efter kurset, for så at gå aktivt i gang med at træne igen fire-seks uger før din termin.
Har du først sent fundet ud af, at du vil på et kursus og der ikke er så lang tid til din termin, vil jeg anbefale dig at kontakte mig for at høre, hvordan vi kan planlægge et forløb for dig, eller jeg kan henvise dig til andre muligheder hos andre undervisere.
Ved tvivl om hvilket kursus, hvor og hvornår er du velkommen til at kontakte mig.
Læs mere under grundkursus og andre tilbud.
>
>
>
Jeg kombinerer min store jordemoderfaglige viden med den viden, jeg har fra min instruktøruddannelse i Smertefri Fødsel. Til sammen giver det dig enkle, konkrete redskaber til at skabe den bedste fødsel.
Den amerikanske fødselslæge Grantly Dick-Read, har forsket i smerte og beskriver i bogen Childbirth witout fear (1942), at selve veen ikke er et smertefuldt fænomen, men at det er vores reaktion på smerte, der betyder noget for, hvordan smerte i fødslen opleves.
De franske fødselslæger Ferdinand Lamaze og Pierre Vellay har udviklet Lamaze metoden, som har lovet kvinder en smertefri fødsel. De beskriver Lamaze metoden i bogen Fødsel uden smerte (1965). Metoden bygger på teori og træning i særlig vejrtrækning, afspænding, mentaltræning og presseteknik så kroppen ved, hvad den skal til fødslen.
Lamaze metoden udbydes stadig i Danmark og tilsvarende forberedelse udbydes i Smertefri Fødsel, hvor jeg har taget min uddannelse som instruktør.
Når jeg underviser i smertehåndtering, arbejder jeg med gate controle-teorien (Melzack & Wall 1965). Teorien handler om, at impulserne til hjernen – i fødslen smerteimpulserne – kan filtreres afhængigt af hvilke nervetråde, der tager styringen ved stimuli som fx smerte. Enkelt sagt oplever hjernen det, den bliver fortalt. Afhængigt af, hvilke impulser/fortællinger, der når hjernen i fødslen, oplever hjernen mere eller mindre smerte, fordi smertesignalet er ekstremt manipulerbart og kan overdøves. Så hvorfor ikke vælge en fødselsforberedelse hvor du lærer at manipulere kroppens smertesignal?
Den bedste fødsel lærer dig enkle, konkrete teknikker, fokusering og defokusering. Du indøver og træner teknikerne, som både er kropslige og mentale mestringsstrategier. Herigennem opnår du, at smertesignalet, der udløses ved sammentrækninger i livmoderen (veerne), ikke når hjernen som vanlige smerteimpulser og udløser smerteoplevelse. Istedet højnes smertetærskelen og smerteoplevelsen mindskes.
Uge for uge i en fire ugers periode lærer du nye teknikker, som du træner efter lydfiler dagligt i minimum fire uger (gerne fire-seks uger) inden fødslen.
Teknikkerne er :
Med kombinationsafspænding træner du aktivt, at visse muskler i kroppen kan være spændte, mens andre er afspændte. Ved aktivt at træne kombinationsafspænding og afspænding i kæbe, skuldre og hænder over tid, vil din krop vide – som en betinget refleks – at den eneste spændte muskel i kroppen under fødslen er livmoderen.
Laboro-vejrtrækningen er en overfladisk arbejdsvejrtrækning til brug i udvidelsesperioden. Det er en kontrolleret, ligelig udveksling af ilt og kuldioxid, som ikke skal forveksles med hyperventilering. For andre end den trænede kan laboro synes anstrengende og udmattende, men under træningen har du øget din lungekapacitet betragteligt og kan derfor arbejde uanstrengt i meget lang tid. I pauserne bruger du den dybe vejrtrækning, vi jordemødre almindeligvis anbefaler i hele fødslen.
Ved en overfladisk vejrtrækning undgår du, at vejrtrækningsmusklen diafragma lægger unødigt tryk på livmoderen, når den trækker sig sammen under en ve. Derved kan livmoderen arbejde upåvirket og mindre smertepåvirket. Med et manglende tryk på livmoderen aflaster du også nerveenderne ved kønsbenet og i lænden, hvorved smerterne reduceres betragteligt.
Visualisering og mentaltræning indgår også som en teknik. Det er et anerkendt og dokumenteret middel til at øge chancerne for at gennemføre en hård, fysisk præstation – kendt og brugt af de fleste elitesportsudøvere.
Presseteknikken træner du ved aktivt at give slip og lægge et dirigerende pres på toppen af livmoderen og dermed understøtte den kraftige refleks, presseveen udgør.
Jeg kan ikke stille dig og din partner en smertefri fødsel i udsigt. Du skal forvente et hårdt, koncentreret fødselsarbejde – men et arbejde, hvor du vil kunne arbejde dig trygt og målrettet gennem fødslen ve for ve. Med viden og træning får du tiltro til dine evner qua dine mestringsstrategier, som du vil opleve som stærkt angstreducerende og som et middel til at få ejerskab over din fødsel.
Teknikkerne går fint hånd i hånd med øvrige smertelindringsmetoder som akupunktur, badekar m.m. Læs mere om teknikkerne i kombination med smertelindring længere nede i FAQ’en.
Held og lykke med din forberedelse og din fødsel!
>
>
>
>
>
Hvis du ikke er til holdundervisning, har særlige behov eller blot har et ønske om dit eget forløb sammen med din partner i dit eget hjem eller hos mig, har du mulighed for at vælge et individuelt kursus, der er tilpasset jeres særlige behov. Der er også mulighed for at gå sammen med en eller flere venner og lave et mindre hold hjemme hos jer.
Læs mere om det individuelt tilpassede kursus under andre tilbud
Jeg tilbyder samtaler om fødsel før og efter fødslen. Det kan du fx have brug for, hvis du er angst for fødslen eller hvis du har haft en dårlig eller traumatiserende fødsel, som du har brug for at bearbejde. Det er aldrig for sent at få en god fødsel!
Læs mere om samtaler før og efter fødslen under andre tilbud
Jeg tilbyder også private jordemoderkonsultation hvis du har behov for flere konsultationer og mere tid end du får i det offentlige, hvis du ikke føler dig mødt af din jordemoder, har brug for ekstra jordemodefaglig omsorg og fordybelse eller noget helt fjerde.
Læs mere om jordemoderkonsultationer under andre tilbud
>
>
>
>
>
>
>
>
>
Flere kursister spørger om jeg anbefaler, at de deltager i mere forberedelse end mit kursus og om jeg forventer, at de læser en masse ved siden af.
En af mine kursister sagde efter kurset: ”På det her kursus lærer man ikke om at føde, men at føde.”
Mon det kan siges mere præcist? Dette kursus kan sagtens stå alene!
Når du har taget et kursus hos mig, ved du, hvad du skal vide om at føde og amme, og du har konkrete redskaber til at gå i gang med fødsel og amning.
Du behøver ikke at læse en masse om fødsler. For megen viden kan belaste og forvirre. Du behøver ikke en masse anden viden end den, du får her. Så kniber det med din og partnerens tid til at følge både min og den offentlige forberedelse, kan du roligt vælge kun at følge min.
>
>
>
>
>
Teknikkerne går fint hånd i hånd med øvrige smertelindringsmetoder som akupunktur, badekar m.m.
Slår fødslen et sving fx ved at barnet trænger skævt ned gennem bækkenet eller du får ve-storm og hurtigt bliver maksimalt udfordret, vil du kunne få brug for en rygmarvsbedøvelse/epiduralblokade – men det er naturligvis ikke dit første valg, når du er godt forberedt.
Frygt og angst opstår, når du mangler tiltro til dine evner og mangler redskaber til at tackle fødslen:
Held og lykke med din forberedelse og din fødsel!
>
>
>
>
>
Du er altid velkommen til at kontakte mig med spørgsmål, der vedrører fødselsforberedelse, jordemoderfaglige spørgsmål om graviditet, fødsel og angst, eller samtaler før eller efter fødslen.
Min træffe- og arbejdstid er fleksibel. Jeg tjekker min mail mindst en gang dagligt og tager jeg ikke telefonen, er du velkommen til at lægge en besked, så vil jeg kontakte dig hurtigst muligt. Brug formularen her på siden, ring eller send mig en sms/mail.
t · 51 91 55 75